Nyhed

Nyheder

Kære medlemmer i Amager Harmonika Klub.

Som I alle ved, raser Coronavirussen rundt blandt os alle og vil smitte,
hvis den får muligheden.

I vores lille harmonikaklub skal vi alle opfylde myndighedernes påbud,
holde afstand, blive hjemme, undgå samvær med mere end 10 personer
samt huske en god håndhygiejne.

Derfor aflyser vi al mødeaktivitet foreløbig på ubestemt tid.

Dette indebærer selvfølgelig også aflysning af vores forårsfest d. 24 april.

Harmonikatræf i det ganske land er ligeledes begyndt at overveje aflysning for i år.
Ærø Harmonikatræf er aflyst, beslutningen for Ishøjtræf kender vi ikke.
Følg nye informationer på vores hjemmeside eller vores Facebook side.


Pas godt på jer selv og vælg jeres gøremål med omhu og fornuft.


Harmonikaen smitter ikke, så lad den være din tætte aktive ven.


Hilsen fra bestyrelsen.


 

Harmonikaen trækker feststemning.

De frivillige hjælpere I Amager Harmonika klub dukker morgenfriske op i Aulaen på Skottegårdsskolen. Det er søndag formiddag d. 9. februar og årets Musik Café skal gennemføres.

Hvert andet år afholder Harmonikaklubben et musikalsk arrangement i et af kommunens festsale for byens borgere i håb om en festlig eftermiddag med harmonikamusik, sang og spontan glæde. De foregående år har der været besøg af Lille Palle, Øyvind Ougaard, Halvdanskerne m.v. altid kunstnere med et link til harmonikaen.

I år er noget særligt, - der satses på flere publikummer end tidligere, så arrangementet er flyttet fra festsalen med plads til 200 deltagere, til Aulaen med plads til over 400 deltagere.
Bliver der mon fyldt op i salen eller?
Optimismen er høj, der bliver sat 450 stole op på det store gulv og der bliver lavet kaffe i kandevis.

Så er vi klar til invasionen.

En time før arrangementets officielle åbning begynder glade publikummer at indtage de første stolerækker….. hold da op, det ser lovende ud, - kl. 13 er der helt fyldt op i salen.
Jubiii, lige som vi havde ønsket og håbet.

Visesangeren og troubadouren Peter Vesth er sammen med sin makker Kristian Rusbjerg på sin harmonika hyret som underholdere denne eftermiddag, forventningerne er store, er der blevet satset rigtigt?
Harmonikaklubbens egne spillende medlemmer underholder den første time med flerstemmigt harmonikamusik og fællessang, de er alle lidt nervøse, for de er alle glade amatører og nu skal de spille for over 400 forventningsfulde publikummer. På trods af lidt spillefejl gik det godt og stemningen er blevet hævet til et højt niveau….. fantastisk.
De professionelle Peter og Kristian kommer på scenen. De har hele salen i deres hule hånd i to timer med glade sange og humoristiske fortællinger og i salen gynges der grinende og syngende med.

Pludselig er det hele slut og kun oprydningen mangler.

Det blev en yderst vellykket musikalsk eftermiddag, satsningen blev belønnet, publikum var glade, harmonikaspillerne var glade, de frivillige var glade, bestyrelsen var glade, Peter og Kristian var glade, de elskede deres publikum og de havde næsten udsolgt deres CD beholdning .

Klubben glæder sig til en ny Musik Café om to år.

Kære medlemmer


Uha Uha sikke en alvorlig situation vi er kommet i.

 

Med baggrund i retriktionerne i forbindelse med “Corona virus”, vælger Amager Harmonikaklub at aflyse al virke, de næste foreløbig 2 uger.

Det indebærer aflysning af spille dage og aftner Torsdage og Mandage.

  

Desværre betyder det også at Generalforsamlingen er udsat på ubestemt tid.

 

VI udsender nærmere når vi ved noget mere om fremtiden.

 

Pbv.

Med venlig hilsen

Finn

Formand Jan Baage

Viskumvej 16

2770 Kastrup


4054 8010

Sidste nyt


Søndag d. 9 feb. 2020

Gæsteoptræden
Peter Vesth & Kristian Rusbjerg


Aula, Skottegårdsskolen
Saltværksvej 63, 2770 Kastrup
Indgang fra skolegården Nordmarksvej


Kasser

Ida Hartlev Tlf: 4074 7160


Sekretær

Finn Jørgensen Tlf: 6126 2968


Bestyrelsesmedlemmer

Clavs Sørensen Tlf: 2670 2633


Johnna Persson Tlf: 3284 7087


Resior

Maj-BritT Fisker Tlf: 5333 0033


© Webdesign Clavs Sørensen